Moderne hjem med plads til at nyde livet

Tobakshavens bygninger er bevaringsværdige, og facaderne renoveres derfor med stor respekt for det oprindelige. Men indenfor er alting nyindrettet, moderne og velfungerende.

Her får man en bolig, der kun kræver et minimum af vedligeholdelse. Hver bolig er skabt ud fra præmissen om masser af lys, luft og fleksibel plads, man kan udnytte, som man vil.

Terrasse til hver bolig

Boligernes omdrejningspunkt er et stort, åbent køkkenalrum, hvor hovedparten af familielivet udspiller sig. Og om sommeren får man et ”bonus alrum” i form af et skønt privat udeareal, hvor man kan nyde de grønne omgivelser på egen grund. Boligerne har afskærmet terrassehave, der vender ud mod den flotte park.

Gennemtænkt kvalitetsinteriør

Arkitekturens smagfulde enkelhed videreføres i boligernes indretning, hvor rene linjer og tidløs elegance skaber en rolig kontinuitet i alle rum. Interiør og materialer matcher den høje standard, der kendetegner bygningerne fra 1950’erne, da solid kvalitet og godt håndværk var en æressag.